Yoga
DE 5 TIBETANERE
De Fem Tibetanere er fem enkle yogaøvelser(riter). Resultatet er øget knoglemasse, spændstige muskler, bedre fordøjelse, afgiftet krop, perfekt hormonbalance, drænet lymfesystem og mindre/ingen stress.
De fem tibetanere er udtænkt af Tibetanske munke for mere end 2000 år siden.
Munkene mente, at sygdom er et resultat af, at energistrømmen i kroppen er blokeret. Det sker, hvis de to modsatrettede energier – Yin og Yang, som sammen holder orden på den universelle livskraft – ikke er i harmoni med hinanden.
Ved at gøre De 5 tibetanere, vil disse blokeringer forsvinde, så livsenergien igen kan strømme frit og sætte helbredende kræfter i gang.
Riterne (øvelserne) aktiviserer og harmoniserer kroppens energicentre, chakraerne og giver et langt og sundt liv.
De siges at kunne give “evig ungdom”.
Jeg er helt tilfreds med, at disse øvelser giver smidighed, energi, skaber balance mellem krop og sjæl og fjerner småskavanker.
Yoga Kurset foregår over tre gange á 1 1/2 times varighed.
Jeg guider dig til at kunne gøre disse øvelser (riter) hvor -og hvornår du vil.
Derudover vil jeg på kurset starte timen med Hatha yoga øvelser og afslutte med afspænding.
På kurset gennemgås De 5 Tibetanere også “modificeret” (skånsomt) og kontraøvelse, til hver rite.
SOL HILSENEN
Solhilsen…”sol jeg hilser dig”.. er et godt morgenritual. Solhilsen indeholder mange grundøvelser fra yogaen. Den varmer kroppen op og der bliver sat gang i kredsløbet, åndedrættet der reguleres ved at brystkassen skiftevis udvides og trækkes sammen -og du får bevægelse i ryggen. Solhilsen består af 12 stillinger, der udføres i en sammenhængende bevægelse. Hver stilling danner en modstilling til den foregående og giver kroppen et nyt stræk.
På kurset vil du blive bekendt med andre Hatha yoga øvelser og afslutte timen med afspænding.
HATHA YOGA
Hatha betyder “vejen til beherskelse af kroppen”. Hatha yoga er den klassiske yoga, med fysiske stillinger og åndedrætsøvelser. Stillingerne udføres i et roligt tempo.
Formålet med Hatha yoga er, at skabe balance mellem krop, sind og sjæl. Det gøres ved at øge din kropsbevidsthed, koncentration og energiniveau; – altså øge dit generalle velvære og skabe flow i krop og sind.
Det er ikke nødvendigt at have kendskab til yoga for at tilmelde et yoga kursus.
Deltager skal medbringe :
– Yogamåtte
– Bevægelsesbehageligt tøj
– Tæppe
– Evt. pude
Du kan se opstart af nye hold på siden – “Yogahold og foredrag/kurser“
Tilmelding nødvendig på telefon eller mail som findes på kontaktsiden