Folkeskolen skal i dag kunne rumme flere og flere børn med komplekse problemstillinger samtidig med, at kravet til elevernes faglige udvikling er højt. Det kan være en stor og ressourcekrævende opgave for en klasses lærer at skulle varetage de mange forskellige funktioner og opgaver, der er en følge af, at en eller flere elever i klassen har særlige vanskeligheder og behov.

En af de mere omkring sig gribende opgaver er f.eks. arbejdet med udvikling af sociale kompetencer. Mange lærere oplever det ofte frustrerende, at den sociale del af skolearbejdet til tider kan fylde uhensigtsmæssig meget i forhold til den faglige undervisning.

For at en klasse skal have mulighed for at kunne rumme alle elever, også dem med særlige vanskeligheder og behov, er det vigtigt gennem den rigtige indsats at hjælpe og støtte såvel elever som lærere på den bedst tænkelige måde; desuden at medtænke forældrene / familien som en del af og en vigtig faktor i arbejdet.

Som familierådgiver arbejder jeg med den unge – med familien – og med netværket, – helhedsorienteret efter mindsteindgrebstanken.
Det betyder blandt andet, at vi nærmer os vanskelighederne der, hvor de er : i hjemmet, – sammen med den unge og forældrene og i tæt kontakt med den unges daglige omgivelser, f.eks. blandt kammerater, pædagoger i institutionen eller lærerne i skolen.

Familierådgiveren fungerer altså som tovholder – det vil sige følger alle problemer til dørs og er den gennemgående person hele i indsatsen.

Familierådgiveren tænker bredt i forhold til løsninger og fokuserer på familiens (forældre og barn) egen mulighed for at ændre en vanskelig situation.
Ambitionen er at få alle involverede til at arbejde mod samme mål; -for kun på den måde skaber vi grobund for forandringer.

En indsats i en familie med et barn med særlige vanskeligheder og behov kunne eksempelvis omfatte følgende:
– Forældresamtaler, hvor der f.eks. gives råd og vejledning i forhold til opdragelsen af den unge, råd og vejledning i forhold til at se den unge anderledes, samtaler i forhold til det at være forældre og par.
– omsorgstid, hvor den unge gennem samtale/leg/spil – får mulighed for at sætte ord på egne vanskeligheder, den unges ”eget rum”. – Netværket, hvor der f.eks. gives råd og vejledning til klassens lærer i forhold til egen rolle (supervision), råd og vejledning i forhold til pædagogiske handlemåder, råd og vejledning i forhold til at styrke og udvikle forældresamarbejdet.

Erfaringer viser, at lærere (og andre netværkspersoner) tager positivt imod familierådgivning og inviterer indenfor i klassen. Lærerne oplever samarbejdet som en lettelse, der frigiver ressourcer hos dem til andet relevant arbejde.

Ofte er mange børn med særlige vanskeligheder og behov blevet stemplet som »problembærer« og marginaliseret i forhold til kammeraterne.
Men efter en tid i klassen udvikler familierådgiverevs »opgave« sig til også at indeholde »social træning«. Det bliver således en værdifuld læring for hele klassen – det at kunne rumme forskellige typer personer. Familierådgiveren kan også herigennem være med til at ændre fastlåste roller og mønstre hos børn og voksne.

Samarbejdet mellem lærer og forældre kan være problematisk eller ophørt.
Det kan være vanskeligt at adskille lærerens dobbeltrolle som formidler af den unges sociale vanskeligheder og den unges faglige standpunkt.
En del af familierådgiverens opgave kunne være at medvirke til at få samarbejdet til at fungere bedre og at sikre en god og brugbar kommunikation mellem forældre og lærer til gavn for den unge.

I familierådgiverens arbejde med den unge – med familien – med netværket (fx lærerne i skolen) lægges stor vægt på afholdelse af team -og netværksmøder. Det er på disse møder, man i fællesskab definerer mål – middel og metode for den samlede indsats.

På et teammøde vil de personer, der i det daglige er omkring den unge, deltage.
Det vil typisk være lærer/pædagog og familierådgiveren. Der indkaldes til teammøde så ofte, der er behov.

Alle i teamet har ansvar for og ret til at indkalde til teammøde. Afholdelse af disse møder vil typisk foregå p.g.a. væsentlige ændringer i den unges adfærd eller ændringer i familiens situation.
Teammøderne vil blive afholdt på skolen.

På netværksmødet deltager personerne fra teammødet samt forældre og sagsbehandler. Her drøftes effekten af indsatsen og hvilke ændringer og tiltag, der ønskes fremover. De vil typisk afholdes ½ årligt.
Familierådgiveren indkalder til netværksmøde og er »tovholder« for, at det udvidede samarbejde gennemføres bedst mulig.

Indsatsen fra en famuilierådgiver kan hjælpe mange børn og familier med særlige vanskeligheder og behov ved at yde den rigtige indsats og tilbyde den rette støtte og vejledning.

For disse børn vil det bl.a. betyde mulighed for en god og positiv skolegang, men nogle gange er situationen så fastlåst og udviklingsmulighederne så ringe, at det ikke vil være til gavn for den unge at forblive i folkeskolen.
Det kan derfor være nødvendigt at tænke i andre muligheder. I et samarbejde med den unge (naturligvis afhængig af den unges alder), den unges forældre og den unges lærere kan en familierådgiver være med til at samle den fornødne viden, forståelse for og afklaring af den unges behov og ud fra dette pege på eventuelt andet skoletilbud.

Vend tilbage til familierådgivning